Solrød Atletik og Motion
 
Årets Solrødløb blev afviklet i øsende regnvejr fra start til slut!  På trods af, at DMI havde lovet spredte, lokale byger, lå der én stor byge over Jersie Strandpark.
 
Alle løbere var gennemblødte, men tog det med godt humør.  Solrød Atletik og Motion fik mange tilkendegivelser om at det var et godt tilrettelagt løb, at terrænet var afvekslende med asfalt, skovstier samt stranden, som viste sig fra den optimale side, dvs lavvande med fast sand at løbe/gå på.
 
Ligeledes var der ros til "posterne" på ruten, som klappede og opmuntrede undervejs.
 
Der var 164 deltagere, færre end der plejer, men det skyldes nok vejret.
 
Deraf var 32 børn, som alle gik hjem med et flot Diplom.
 
De mange flotte gaver, sponsoreret af de handlende i Solrød Center og Solrød Strandvej blev fordelt ved lodtrækning.
 
SuperBrugsen, Solrød Center havde leveret frugt til alle dagens deltagere.
 
Resultatliste , fotos samt anden information kan ses på klubbens hjemmeside:  www.solrodam.dk
 
Træningen fortsætter nu igen fra Solrød Idrætscenter, hver mandag og onsdag kl.19,00
 
På gensyn til næste års Solrødløb